træthedssyndrom

Træthedssyndrom, ofte kaldet kronisk træthedssyndrom eller ME/CFS, er en kompleks og invaliderende tilstand karakteriseret ved vedvarende eller tilbagevendende træthed af such karakter, at hvile ikke giver væsentlig bedring, og som varer mindst seks måneder hos voksne. Tilstanden påvirker ofte energi, funktionsevne og livskvalitet og kan være udløst eller udløst efter en infektion eller stress.

De mest karakteristiske symptomer omfatter post-udmattende forværring efter fysisk eller mental anstrengelse (post-exertional malaise), uforløst eller forstyrret søvn, kognitive ændringer (nedsat koncentration og hukommelse), samt smerter, svimmelhed eller ortostatisk intolerance. Symptomerne varierer mellem personer og kan svinge over tid; mange patienter oplever periods med bedring og forværring.

Årsager og risikofaktorer er ikke fuldt klarlagte. Forskning antyder bidrag fra en række faktorer som immunologiske eller neuroinflammatoriske ændringer, metabolske forstyrrelser og autonom dysregulering, iblandt mulige udløsende infektioner. Kvinder rammes oftere end mænd, og tilstanden debuterer ofte i unge til midaldrende år.

Diagnostik bygger på klinisk vurdering og udelukkelse af andre tilstande, da der ikke findes en entydig biomarkør. Læger kan anvende internationale kriterier, men diagnosen kræver grundig anamnese, objektive undersøgelser og seriøs udredning af tilstande som jernmangel, stofskifteforstyrrelser, søvnforstyrrelser og kroniske infektioner.

Behandling er primært symptomfokuseret og individualiseret. Strategier inkluderer energihåndtering og pacing, søvnforbedring, smertebehandling, kognitiv støtte og psykisk velbefindende. Fysisk aktivitet bør tilpasses den enkelte, da overbelastning ofte forværrer symptomer. Prognosen varierer; nogle oplever langvarige reduceret funktionsevne, mens andre får bedring over tid. Forskning fortsætter i bestræbelserne på bedre forståelse og behandling.