atriumfibrilleren

Atriumfibrilleren er en almindelig hjertearytmi, hvor de elektriske signaler i venstre og højre atrie bliver uorganiserede. Dette medfører en uregelmæssig og ofte hurtig ventrikulær respons og kan være asymptomatisk eller give palpitations, åndenød, træthed eller svimmelhed. AF kan være paroxysmal (tilbagevendende og selvstop), vedvarende (varende i mere end syv dage eller kræver behandling for at stoppe) eller permanent.

Årsager og risikofaktorer inkluderer højt blodtryk, hjertesvigt, klaffelidelse, koronar hjertesygdom, søvnapnø, diabetes, alkohol og ældre alder. AF øger risikoen for slagtilfælde og hjertesvigt, fordi blodpropper kan dannes i venstre atrie og vandre til hjernen.

Diagnosen stilles typisk med et EKG, som viser en uregelmæssig rytme uden klare P-takker. Yderligere vurderinger som Holter-monitorering og ekkokardiografi kan hjælpe med at fastslå årsag og slagrisiko. Slagrisiko bedømmes ofte med CHA2DS2-VASc-score; ved betydelig risiko anbefales antikoagulation, almindeligvis med NOAC’er (f.eks. dabigatran, rivaroxaban, apixaban, edoxaban) eller warfarin.

Behandling har tre hovedmål: kontrollere hjertefrekvensen (rate control) ofte med beta-blokkere eller calciumkanalblokere; forsøge rytmekontrol ved hjælp af antiarytmika eller elektrisk cardioversion; og reducere slagrisiko gennem antikoagulation. I nogle tilfælde kan kateterablation eller kirurgisk behandling overvejes. Forebyggelse omfatter også behandling af underliggende sygdomme og livsstilsændringer som vægttab, rygestop og behandling af søvnapnø.