hjertearytmi

En hjertearytmi er en tilstand, hvor hjertets rytme eller impulsgivning afviger fra det normale. Det kan være hurtigt (takyarytmi), langsomt (bradyarytmi) eller uregelmæssigt. Almindelige typer omfatter atrieflimren, ventrikulære arytmier og ledningsforstyrrelser som AV-blok.

Årsager og risikofaktorer inkluderer koronar hjertesygdom, hjertesvigt, forhøjet blodtryk og hjerteklapfejl samt forskellige kardiomyopatier. Elektrolytforstyrrelser (kalium, magnesium), skjoldbruskkirteltilstande, visse medikamenter eller stofindtag, alkohol og koffein kan udløse eller forværre arytmier. Aldersrelaterede ændringer og genetiske faktorer kan også spille en rolle.

Symptomerne varierer og kan være milde eller tydelige: hjertebanken, svimmelhed, besvimelse, åndenød eller brysttryk. Ved pludseligt opstået brystsmerter eller besvimelse bør akut lægehjælp søges. Diagnosen stilles primært ved elektrokardiogram (ECG). Langtidsmonitorering (Holter eller patch), ekkokardiografi og blodprøver til elektrolytter og thyreoideafunktion hjælper med vurdering.

Behandlingen afhænger af typen og symptomerne og har som mål at kontrollere rytmen, genoprette sinusrytmen og forebygge komplikationer som slagtilfælde eller hjertesvigt. Ved atrieflimren kan behandlingen omfatte ratekontrol med beta-blokkere eller calciumkanalblokere, rytmekontrol med antiarytmika eller ablation, og antikoagulation afhængig af stroke-risiko. Ventrikulære arytmier kræver ofte akut behandling ved symptomer eller nedsat bevidsthed og kan involvere antiarytmika, elektrisk kardioversion eller implanterbart cardioverter-defibrillator (ICD) hos udvalgte patienter. Bradyarytmier behandles ofte med pacemaker.

Forebyggelse omfatter behandling af underliggende sygdom, livsstilsændringer som moderat alkoholforbrug, rygestop og regelmæssig motion, samt regelmæssig opfølgning hos en kardiolog. Prognosen afhænger af årsag og behandling, men mange arytmier kan kontrolleres effektivt med passende behandling og opfølgning.