åndenød

Åndenød, også kaldet dyspnø, er en subjektiv følelse af vejrtrækningsbesvær eller mangel på luft. Det kan skyldes mange forskellige tilstande og kræver ofte lægelig vurdering for at fastslå årsag og behandling. Symptomet kan opstå pludseligt eller udvikle sig over tid og varierer i sværhedsgrad fra milde anstrengelsessymptomer til hvileåndenød.

Åndenød kan opstå ved lungesygdomme som astma, KOL, lungebetændelse, lungeødem, interstitiel lungesygdom og pneumothorax; ved hjerte- og kredsløbsforhold som hjertesvigt og myokardieinfarkt; ved anæmi, blodprop i lungen (lungeembolier); ved overvægt eller muskelsvigt; ved højdesyge og ved psykologiske tilstande som angst.

Ved udredning indhentes anamnese og undersøgelse, og ilt i blodet måles. Yderligere undersøgelser kan omfatte røntgen af thorax, EKG, blodprøver, spirometri og eventuelt CT-scanning eller arterieblodgas (ABG) for at afklare årsag og alvorlighed.

Behandlingen afhænger af årsagen. Generelle tiltag omfatter at sikre luftvejene og give ilt ved lav iltmætning, samt behandling af den underliggende tilstand (f.eks. bronkodilatatorer ved astma/KOL, antibiotika ved infektion, diuretika ved hjertesvigt, antikoagulation ved lungeemboli). I akut alvorlige tilfælde kan indlæggelse og mekanisk ventilation være nødvendig.

Prognosen varierer med tilstanden og dens sværhedsgrad. Kronisk åndenød kræver ofte langsigtet håndtering som lungerehabilitering, rygestop og vaccinationer for at forbedre livskvalitet. Mange tilfælde forbedres, når den underliggende årsag behandles.

Søg akut lægehjælp ved pludselig opstået åndenød med brystsmerter, blålig misfarvning, forvirring eller besvimelse, eller hvis åndenøden forværres hurtigt eller er ny.