Holtermonitorering

Holtermonitorering er en form for ambulant elektrokardiografisk overvågning, der registrerer hjerteaktivitet kontinuerligt over en længere periode ved hjælp af en kompakt optageenhed forbundet til brystet med elektroder. Formålet er at opdage eller udbedre hyppige, men ikke altid tilstedeværende hjertearytmier og symptomer som palpitationer eller svimmelhed, samt at vurdere effekt af behandling.

Enheden består af elektroder, der klæbes på huden og forbundet til en lille bærbar optager. Data lagres lokalt og kan senere downloades til lægelig analyse. Patienter udlever en symptomdagbog og noterer hændelser som smerter, svimmelhed eller bevidsthedstab, så disse kan korreleres med registrerede rytmer.

Typiske varigheder er 24-48 timer; forlænget Holter-monitorering kan vare op til 7-14 dage eller længere ved særlige patch-systemer. Der findes også registreringsmetoder, der udløses af symptom eller registrerer sjældne hændelser over længere tid. Indikationer inkluderer uafklarede synkoper, gentagne palpitationer, mistanke om arytmi hos patienter med hjertesygdom eller vurdering af behandlingseffekt.

Procedure og forberedelse omfatter hudrensning, placering af elektroder og instruktion om at holde en vis aktivitet samt at undgå vand, hvis enheden ikke er vandtæt. Data analyseres først automatisk og gennemgås derefter af en læge, som korrelerer rytmeforandringer med symptomloggen. Begrænsninger inkluderer lejlighedsvis artefakter, begrænset tidsrum og risiko for hudirritation. Holtermonitorering erstattes i nogle tilfælde af patch-baserede monitorer eller længerevarende implants.