vægttab

Vægttab betegner en reduktion af kropsvægten. Det kan være intentionalt (bevidst) eller ufrivilligt, og det sker ofte som følge af et vedvarende kalorieunderskud i forhold til energiindlejingen. Ufrivilligt vægttab kan være tegn på sygdom eller medicinbivirkninger og kræver lægefaglig vurdering. Generelt vurderes et sikkert og holdbart tempo for voksne som omkring 0,5–1 kilogram per uge, men individuelle forhold spiller ind.

Årsager til vægttab varierer og kan ske gennem ændringer i kostmønstre, øget fysisk aktivitet, eller som følge af medicinske tilstande som stofskiftesygdomme, kræft eller kroniske sygdomme. Fysisk aktivitet og kostændringer er de mest kendte metoder til at opnå vægttab, ofte i kombination med adfærdsmæssige strategier og støtte. Fad-diæter og ekstreme regler kan føre til kortvarige resultater, men er ofte vanskelige at opretholde og kan være skadelige, hvis de medfører næringsmangel eller tab af muskelmasse.

Tilgange til vægttab bør være næringsrige og bæredygtige. En balanceret kost med højere proteinindhold, fibre og sunde fedtstoffer samt portionsstyring er ofte mere effektiv end ensidige diæter. Regelmæssig fysisk aktivitet, mindst moderat intensitet i cirka 150 minutter om ugen, understøtter vægttab og bevarelse af muskelmasse. God søvn og stresshåndtering spiller også en rolle.

Vægttab kan forbedre mange helbredsparametre som blodtryk, kolesterol og blodsukker, især ved højere grad af overvægt. Risikoen for muskeltab og næringsmangler ved dårligt tilrettelagte vægttabsprogrammer bør undgås, og vægttabsindsatsen bør tilpasses individuelt. Langsigtet vedligeholdelse kræver ændringer i livsstil og ofte støtte fra sundhedspersonale, familie eller støttegrupper. Søg læge ved ufrivilligt vægttab, pludselige ændringer i appetit, eller vægttab uden ændringer i kost og aktivitet.