kræft

Kræft er en gruppe af sygdomme, der kendetegnes ved ukontrolleret celledeling og evnen til at invadere omkringliggende væv samt at sprede sig til andre dele af kroppen (metastaser). Cancerceller adskiller sig fra normale celler gennem genetiske ændringer, som ofte opstår over tid og kan være påvirket af miljømæssige faktorer eller arvelige mutationer. Maligne tumorer vokser invasivt og kan danne metastaser, mens benigne tumorer normalt vokser langsomt og ikke spreder sig.

Årsager og risikofaktorer: De fleste kræftformer opstår gennem en kompleks samvirkning mellem genetiske ændringer og miljøpåvirkninger. Rygning og tobak, overdreven alkohol, overvægt, fysisk inaktivitet, dårlig kost, UV-stråling, visse virusinfektioner, ioniserende stråling og visse kemikalier øger risikoen. Nogle kræftformer er arvelige.

Diagnostik og klassificering: Symptomer varierer meget mellem kræftformer. Udredning omfatter billeddannelse, blodprøver og ofte vævsprøve (biopsi) til histopatologisk undersøgelse. Kræfttypen og stadiet vurderes ofte efter TNM-klassifikationen: T for tumorstørrelse eller involvering, N for lymfkertelpåvirkning, M for fjern metastaser, stadierne spænder fra 0 til IV.

Behandling: Behandling afhænger af kræftform og stadie samt patientens generelle tilstand. Almindelige metoder er kirurgi, strålebehandling, kemoterapi, målrettet terapi, immunterapi og hormonbehandling, ofte i kombination. Nye tilgange fokuserer på individualiseret behandling og præcision medicine.

Forebyggelse og prognose: Projiceret udfald varierer meget mellem kræftformer. Forebyggende tiltag omfatter rygestop, vaccinationer (f.eks. HPV, HBV), vægtkontrol, regelmæssig motion og deltagelse i screeninger, hvor det tilbydes.