makronutrientfejlmangel

Makronutrientfejlmangel er en tilstand, hvor den tilgængelige mængde af makronæringsstoffer er utilstrækkelig til det behov, kroppen eller planterne har. Begrebet bruges inden for to områder: menneskelig ernæring og planteernæring. I menneskelig ernæring omfatter makronæringsstoffer typisk kulhydrater, proteiner og fedt, der kræver større indtag, samt vand. I landbrug og planteproduktion refererer makronæringsstoffer til næringsstoffer, der kræves i større mængder af planter, som nitrogen, fosfor, kalium, calcium, magnesium og svovl.

Årsagerne til makronutrientfejlmangel hos mennesker kan være utilstrækkeligt fødevareindtag, malabsorption, øgede behov (graviditet, vækst, sygdom) eller tab af næringsstoffer gennem afføring, opkast eller sved. Symptomer varierer efter hvilket stof der mangler og kan omfatte træthed, vægttab, muskelsvind ved proteintab, hævede ankler eller andre tegn på underernæring. I svær proteinmangel ses ofte kwashiorkor eller marasmus.

I planter ses makronæringsstofmangel som nedsat vækst, chlorose eller misfarvning af blade, hæmmet rodudvikling og generel stunting. Mangler i nitrogen, fosfor eller kalium giver typiske symptomer, mens calcium og magnesium påvirker cellevæg og bladstruktur.

Diagnose af menneskelig makronutrientmangel bygger på kostvurdering, kliniske tegn og laboratorieprøver ved ernæringsanalyser. Behandling fokuserer på at øge indtaget af manglende næringsstoffer og adressere underliggende årsager. I landbruget opdages mangler gennem jord- og bladanalyser; retning af gødning og jordforbedring er grundlaget for behandling.

Forebyggelse kræver en balanceret kost eller korrekt gødning, regelmæssig overvågning af ernæringsstatus i befolkningen og jordkvalitet i landbruget. Makronutrientfejlmangel er mere udbredt i områder med fødevareknaphed og kan have alvorlige konsekvenser for vækst, sundhed og produktivitet.