cellevæg

Cellevæggen er en stiv ydre struktur omkring visse celler, placeret uden for plasmamembranen. Den giver form og mekanisk støtte og beskytter cellen mod miljøpåvirkninger samt osmotisk stress. Cellevæggen er ikke en del af membrantransporten, men den danner en solid ramme, der påvirker celleformen og vækstudviklingen.

Forskellige organismer har forskellige cellevægge. Planter og mange alger har en cellevæg af cellulose. Svampe har cellevægge primært bestående af chitin og glucaner. Bakterier har en peptidoglykanbaseret cellevæg, hvis tykkelse og arkitektur varierer mellem Gram-positive og Gram-negative. Arkæer kan have pseudopeptidoglykan eller andre):

elementer som S-layers og unikke polymerkonstruktioner. Nogle få organismer, som visse mykoplasmer, mangler cellevæg helt og har alternative membrankomponenter i stedet.

I plantersypeceller består cellevæggen af cellulosemikrofibriller indlejret i en matrix af hemicelluloser og pektin. Primær væg er fleksibel for vækst, mens sekundær væg, ofte rig på lignin, giver større stivhed i modne væv. Plasmodesmata forbinder væggenes intracellulære rum mellem celler og muliggør kommunikation og transport.

Funktioner og betydning: Cellevæggen giver mekanisk styrke, opretholder celleformen og beskytter mod osmotisk lysis. Den fungerer også som en barriere for visse stoffer og spiller en væsentlig rolle ved vækst, deling og differenciering. Den er et mål for visse antibiotika og en faktor i diagnostik og klassificering af organismer. Nogle patogener og miljøkilder udnytter væggens sammensætning til at dagligt interagere med værtsorganismer.