jordfugtigheden

Jordfugtigheden er mængden af vand, der findes i jorden på et givent tidspunkt. Den er en central parameter inden for landbrug, hydrologi og miljøvidenskab og påvirker plantetilgængeligt vand, jordens termiske egenskaber og processer som infiltration og afstrømning.

Vand i jord forekommer i tre hovedformer: graviationsvand, der hurtigt drypper væk efter nedbør; kapillært vand, som holdes af jordens kræfter og er tilgængeligt for de fleste planter; og hygroskopisk vand, som er stærkt bundet og ikke er tilgængeligt for planter. Plantetilgængeligt vand udgøres af forskellen mellem feltkapacitet og visnepunkt og bestemmer, hvor meget vand planter kan udnytte.

Jordfugtighed kan udtrykkes som volumetrisk vandindhold (theta, m3 vand per m3 jord) eller gravimetrisk vandindhold (masse vand pr. masse tør jord). Den samme fysiske tilstand kan beskrives på forskellige måder afhængigt af formålet og målemetoden.

Metoder til måling af jordfugtighed spænder fra in situ sensorer som tidsdomæne-reflektering og kapacitansprober til gravimetriske målinger ved vejning af jord før og efter tørring, samt brug af neutronprobe i nogle anvendelser. Remote sensing kan estimere overfladejordfugtighed på større arealer, men giver ofte mindre detaljeret information ned i jordprofilen.

Faktorer, der påvirker jordfugtigheden, inkluderer jordtype og tekstur, jordbundsstruktur og porøsitet, indhold af organisk materiale, roddybde, nedbør og evapotranspiration samt dræning og salinitet. Temperatur påvirker også vandbinding og bevægelser i jorden.

Anvendelserne af jordfugtighedsdata omfatter styret irrgation, vurdering af tørkestress, modellering af infiltration og afstrømning samt bidrag til klima- og hydrologiske modeller. Udfordringerne omfatter rumlig heterogenitet, sæsonvariationer, frysning og tøning, sensorforstyrrelser ved høj salinitet og behov for kalibrering til forskellige jordtyper.