vandindhold

Vandindhold betegner mængden af vand i et materiale og angives normalt som en andel af den samlede masse eller som en andel af tørstoffet. I praksis måles vandindholdet ofte som procent af totalvægt (m_H2O/m_total × 100%) eller som tørstofbaseret vandindhold (m_H2O/m_dry × 100%). Af og til beskrives vandindholdet også som gravimetrisk eller volumetrisk andel i specifikke anvendelser. Vandindholdet er ofte hygroskopisk og påvirkes af omgivelsestemperatur og relative fugtighed, hvilket fører til væsentlige ændringer i materialets egenskaber.

Målemetoder: Den mest almindelige metode er tørringsmetoden, hvor prøven vejes før og efter tørring i ovn omkring 105 °C til konstant vægt, og vandindholdet beregnes som vandtab. I kemiske produkter og opløsninger anvendes Karl Fischer-titrering for direkte bestemmelse af vandmængden. Ikke-destruktive eller hurtige metoder som kapacitets- eller modstandsbaserede vandindholdsmålinger bruges især i fødevarer og emballage.

Vandindhold spiller en central rolle i fødevarer, byggeri, landbrug og materialer. I fødevarer påvirker vandindhold og vandaktivitet holdbarhed, tekstur og risiko for vækst af mikroorganismer. I byggematerialer som træ, papir og beton bestemmer vandindholdet dimensionstabilitet og mekaniske egenskaber samt modstandsdygtighed over for frost og nedbrydning. I jord angiver vandindhold tilgængeligt vand for planterne og påvirker vandbalancen i økosystemer.

Vandaktivitet er ikke identisk med vandindhold. Vandindholdet kan sammen med omgivende forhold føre til en ligevægt, hvor vandindholdet tilpasser sig luftfugtighed og temperatur.