ligevægt

Ligevægt er tilstanden hvor kræfter eller processer er afbalancerede, så der ikke er netto ændring i systemet. Begrebet anvendes bredt i naturvidenskab og samfundsvidenskab og beskriver ofte en tilstand af stabilitet eller balance mellem modstridende kræfter eller påvirkninger.

I fysik beskriver ligevægt betingelserne for et legeme i hvile eller i bevægelse med konstant hastighed: summen af ydre kræfter er nul, og i ro er også summen af drejningsmomenter nul. Der skelnes mellem statisk ligevægt (ingen acceleration) og dynamisk ligevægt (tilstand med permanent bevægelse, hvor kræfter udveksles uden ændring i hastighed eller kredsløbets krafteffekt). Ligevægt kan ændre sig ved ændringer i ydre betingelser som kræfter, kraftpunkter eller moment, hvor systemet finder en ny balance.

I kemi er ligevægt en tilstand hvor hastighederne af den fremadgående og den bagudgående reaktion er ens, så koncentrationerne af reaktanter og produkter forbliver konstant ved en given temperatur. Ligevægtskonstanten beskriver forholdet mellem disse koncentrationer. Ændringer i temperatur eller tryk kan forskyde ligevægten ifølge Le Chateliers princip.

I biologi og medicin refererer begrebet ofte til homeostase: organismen opretholder stabile indre forhold gennem feedbackmekanismer. Ligevægt her betyder ikke stilstand, men en vedvarende regulering af variabler som temperatur, pH og glukoseniveauer.

I økonomi beskrives ligevægt som markedsligevægt, hvor udbud møder efterspørgsel og prisen justeres, så mængden af varer, der tilbydes og efterspørges, stemmer overens.

Ligevægt afhænger af betingelser og kan ændre sig ved ændringer i ydre påvirkninger. Den giver forudsigelighed og analyseværktøjer, men er ikke altid konstant i åbne eller komplekse systemer.