hastighederne

Hastigheden betegner hvor hurtig noget bevæger sig. I flertalsformen hastighederne refererer man ofte til flere genstandes fart på et givent tidspunkt eller over en periode. I daglig tale bruges ordet ofte som synonym for fart, men i naturvidenskaben beskriver hastighed primært størrelsen af bevægelsen, ofte uden at angive retning.

Enheden for hastighed i videnskabelige sammenhænge er meter per sekund (m/s). I hverdagen anvendes kilometre i timen (km/t). Hastighed kan måles som en gennemsnitlig hastighed over en strækning eller som den momentane hastighed på et bestemt tidspunkt.

Fysiske principper skelner mellem hastighed og retning: hastighed er en størrelse, der beskriver fartens størrelse, mens bevægelsens retning kræver yderligere information (for eksempel som en vektor kaldet fart eller hastighed i en given retning). Hastighed ændres ved acceleration, og gennemsnitsfarten beregnes som afstand divideret med tilbagelagt tid.

Kilder til måling af hastighed omfatter bilhastighedsmålere, radar og GPS-baserede systemer. Metoderne bruges i en bred vifte af sammenhænge, fra trafikovervågning og sport til forskning og rumfart.

Kendskab til hastigheder har praktiske konsekvenser for sikkerhed og planlægning. Høj hastighed kræver længere stoppingstid og mere energi ved en kollision. For samfundet fastsættes hastighedsbegrænsninger i trafikken og i konkurrencer og sport stilles krav til præcis måling af fart. Hastigheder varierer betydeligt mellem mennesker, dyr og maskiner og afspejler både fysiske muligheder og miljøforhold.