bevægelser

Bevægelser refers to ændringer i position eller tilstand over tid. I fysikken beskriver en bevægelse ændringen af et objekts placering i forhold til et referenceramme og måles i afstand, hastighed og acceleration. I biologi betegner begrebet bevægelse organismers eller cellers evne til at ændre placering, form eller indre tilstand gennem muskulær eller cellulær aktivitet. I sociologi og politologi bruges ordet også om organiserede grupper og kollektive handlinger, der søger samfundsforandringer, som civil-, miljø- eller arbejdsbevægelsen. Begrebet derfor dækker både fysiske bevægelser, fysiologiske kontroller og sociale handlinger.

I fysik kommer studiet af bevægelser gennem kinematik og dynamik. Kinematik beskriver bane, hastighed og acceleration uden at kommentere de kræfter, der forårsager bevægelsen. Dynamik knytter bevægelse til de kræfter, der virker på kroppen eller systemet. Væsentlige størrelser inkluderer udbredelse (displacement), hastighed, vinkelhastighed og momentum. Måleinstrumenter omfatter sensorer, højhastighedskameraer og bevægelsescapture-systemer.

Biologisk bevægelse opstår fra nervesystemets motoriske kommandoer, der sendes til musklerne og/-eller cytoskeletale strukturer. Dette muliggør frivillige bevægelser som at gå og gribe samt reflekser. Bevægelse studeres i fysioterapi, idrætsteknik og robotik som grundlag for design af assisterende eller autonome systemer.

Sociale bevægelser er organiserede forsøg på kollektiv handling for at påvirke politik eller kultur. De udvikles gennem mobilisering, netværk, kommunikation og brug af medier og digitale platforme. Målene varierer og kan være nationale eller globale, og bevægelser kan opstå som reaktion på økonomiske, miljømæssige eller civilske forhold.