afstrømning

Afstrømning betegner udstrømning af vand eller andre væsker fra et system til omgivelserne. I hydrologien refererer afstrømningen normalt til den del af nedbør, der ikke infiltrerer jorden eller fordamper, men som i stedet flyder over jordens overflade eller siver ned til grundvandet og bidrager til floder og bække.

Afstrømningen kan opdeles i overfladeafstrømning og grundvandsafstrømning (baseflow). Overfladeafstrømning er vand, der flyder hen over jordens overflade efter nedbør, mens grundvandsafstrømning er udstrømning fra en aquifer til overfladen gennem floder og søer. Begge komponenter bestemmes af nedbørsmængde og -varighed, jordens mætning og infiltrationsevne samt arealanvendelse og terræn.

Faktorer, der påvirker afstrømningen, inkluderer nedbørens intensitet og varighed, jordbundstype og lagringskapacitet, jordbundens struktur, infiltration og afstrømningsveje samt menneskelig påvirkning såsom urbanisering og dræningssystemer. Urbanisering øger ofte afstrømningen og risikoen for oversvømmelser, fordi vand hurtigt samles i kunstige kanaler og kloaksystemer.

Måling og modellering af afstrømning sker primært gennem hydrografer, som viser discharge over tid, og gennem målinger ved gauger og vandstandsregistre. Hydrologiske modeller anvendes til at estimere nedbør-til-afstrømning-forhold og til at planlægge stormdrainage, vandressourcer og afløbshåndtering.

Betydningen af afstrømning ligger i dens indflydelse på flomrisiko, vandkvalitet og økosystemer. Tiltag som retentionstanke, grønne tage, permeable belægninger og vådområdesgenopretning kan reducere og styre afstrømningen. I miljøteknik bruges termen også om udløb af vand fra spildevandsanlæg eller renseanlæg.