overfladeafstrømning

Overfladeafstrømning betegner vand, der flyder ud over jordoverfladen under og umiddelbart efter nedbør, når vandet ikke infiltrerer hurtigt nok i jorden eller ikke kan absorberes af bunden. Det er en central del af de hydrologiske processer, der bestemmer, hvor meget vand der når vandløb og søer, og hvor meget der går tabt til erosion og transport af sediment og forurening. Omfanget af overfladeafstrømning afhænger af nedbørens intensitet og varighed, jordens infiltrationsevne, jordbundsfarve og -fugtighed samt landskabets struktur og jordbrugs- eller bymæssige dæklag.

Der findes to grundlæggende mekanismer, der genererer overfladeafstrømning. Den første er infiltrationsekscess, hvor nedbørens intensitet overstiger jordens infiltrationsevne, så vandet ikke kan trænge ned i jorden i tilstrækkelig hastighed. Den anden er mættet overfladeafstrømning, hvor jorden allerede er mættet af vand, så yderligere nedbør ikke infiltrerer, og vandet strømmer ud over overfladen. Landskabets struktur, jordtype, plantebestand og overfladeenheder som befæstede områder påvirker, hvor og hvordan afstrømningen dannes.

Overfladeafstrømning har stor betydning for vandressourcer, erosion og vandkvalitet, da den transporter sediment og forurening til vandløb og søer og kan bidrage til korte eller påpegede oversvømmelser efter kraftig nedbør. Nedbringelse af afstrømning omfatter strategier som grønne methoder, permeable belægninger og mulighed for at forbedre infiltration gennem terrænregulering og regnbede.