Netværksinfrastruktur

Netværksinfrastruktur beskriver de fysiske og logiske komponenter, regler og politikker, der muliggør kommunikation og dataudveksling mellem enheder. Den består af hardware som kabler, switche, routere, access points og datacenterudstyr samt software som IP-adressering, routing, switching og sikkerhedstjenester. Designet følger en lagdelt tilgang og internationale standarder. I praksis følger mange netværk TCP/IP-modellen frem for et rent OSI-rammeværk, hvor protokoller og funktioner fordeles over lag som adressing, transport og applikationer.

Netværksinfrastruktur findes i forskellige størrelsesordner, herunder LAN, WAN og MAN, samt internettet som globalt netværk. Adgangspunktnetværk kan være kablede eller trådløse og omfatter adgangsforbindelser som fiber, kobber og mobilnetværk. I moderne miljøer spiller datacentre og edge computing en central rolle, mens cloud og hybride løsninger ofte integrerer netværkets elementer. Trådløse teknologier som Wi‑Fi giver fleksibilitet for slutbrugere.

Effektiv og sikker drift kræver overvågning af ydeevne, redundans og ændringskontrol. Netværkssikkerhed omfatter segmentering, firewalls, IDS/IPS, VPN og kryptering af data i transit. Standardisering og forvaltning følger organer som IETF, IEEE og ITU, med protokoller som IP, TCP/UDP, DNS og HTTP samt IPv4 og IPv6. Automatisering og orkestrering bliver i stigende grad anvendt, og der lægges vægt på energieffektivitet og bæredygtighed i design og drift.