tumormikromiljøer

Tumormikromiljøet er det lokale miljø omkring en tumor og består af ikke-maligne celler, det ekstracellulære matrix og et komplekst netværk af signaler, der påvirker kræftcellernes vækst, invasion og metastase. Det omfatter stromale celler som fibroblastre og CAFs, pericyter og endotelceller, immunceller herunder T- og B-lymfocytter, tumorassocierede makrofager (TAMs), myeloide celler og dendritiske celler samt ECM-komponenter som kollagen, fibronectin og laminin. Miljøet afspejler også metaboliske forhold og hypoksi, der kan ændre pH og tilgængelighed af næringsstoffer.

Disse komponenter deltager i et dynamisk samspil: kræftceller kommunikerer med stromale og immunceller gennem cytokiner, vækstfaktorer og exosomer; CAFs udfører ECM-remodellering og secernerer signaler, der fremmer invasiv adfærd; TAMs og andre myeloide celler kan fremme angiogenese og immunosuppression, mens cytotoksiske T-celler og NK-celler kan hæmme tumorudviklingen, men ofte bliver de hæmmet af mikromiljøets immunmodulering. Hypoksi og metaboliske ændringer fremmer også invasion og resistens mod behandling.

Klinisk relevans: variationer i tumormikromiljøet bidrager til forskelle i prognose og i respons på terapi, særligt ved immunterapi og anti-angiogene behandling. Strategier til terapi sigter mod at ændre mikromiljøet: normalisering af vasculaturen, deaktivering eller omprogrammering af CAFs, reduktion af immunosuppressive celler, og målrettet ECM-modulation samt metaboliske interventioner. Kombinationer af mikromiljøtilpassede tilgange med konventionel kræftbehandling kan forbedre effekt og reducere resistens.

Forskning og metoder: moderne studier anvender single-cell sekventering, rumlig transcriptomik og avanceret billeddannelse for at kortlægge cellepopulationer og deres placering i vævet; organoid-systemer og patient-deriverede xenografier (PDX) giver muligheder for at studere interaktioner i menneskelig kontekst og for at teste mikromiljømålrettede behandlinger.