immunceller

Immunceller er celler i kroppen, der udgør grundlaget for immunsystemet og beskytter mod infektioner, skadelige kræftceller og fremmede stoffer. De fungerer ved at opdage tegn på fare, reagere på trusler og koordinere beskyttende responser gennem direkte angreb, signalstoffer og hæmor eller antistofproduktion.

Immunceller deles normalt i to hovedgrupper: det innate (medfødte) immunsystem og det adaptive (erhvervede) immunsystem. Det innate immunsystem giver en hurtig, generel forsvarsrespons, mens det adaptive immunsystem udvikler specifik hukommelse og målrettet respons over tid.

Innate immunceller omfatter neutrofiler, macrophager, dendritiske celler, natural killer (NK) celler og granulocytter som eosinofiler og basofile celler. Disse celler udfører fagocytose (spiser fremmed materialer), producerer cytokiner og kemokiner, og kan forberede området for en mere specifik respons. Dendritiske celler fungerer ofte som brugtborgere ved at præsentere antigener for adaptive immunceller.

Adaptive immunceller består primært af lymfocytter: B-lymfocytter og T-lymfocytter. B-celler udvikler antistoffer, der neutraliserer patogener og hjælper andre dele af immunsystemet. T-celler inkluderer hjælper-Tceller, som koordinerer immunresponser, og cytotoksiske T-celler, som dræber infekterede celler. Regulering og hukommelse er kendetegnende for de adaptive celler, hvilket giver langvarig og specifik beskyttelse ved gentagne udsatte.

Udvikling og placering af immunceller foregår primært i knoglemarv og thymus, med differentiering til forskellige celletyper gennem hematopoiese. Immunceller kommunikerer gennem cytokiner og cellekontakt, og deres funktioner er afgørende for vaccinationer, immunovervågning og immunterapier.