gennemsigtighed

Gennemsigtighed betegner graden af åbenhed og forståelighed i en organisation eller et system. Det omfatter tilgængelighed af information om beslutningsprocesser, mål, metoder og resultater samt muligheden for interessenter at vurdere ansvarlighed og risici. Gennemsigtighed kan omfatte både information, processer og resultater samt måden, information kommunikeres på.

I offentlig forvaltning er gennemsigtighed central for legitimitet og kontrol. Den opnås gennem tilgængelighed af dokumenter og data, åbenhed omkring budgetter, beslutningsprocesser og politiske valg, samt offentlige møder og mulighed for aktindsigt. Mange lande har lovgivning og institutioner, der kræver åbenhed og dataudlæg, eksempelvis offentlige registre og standarder for offentliggørelse af information.

I erhvervslivet knytter gennemsigtighed sig til governance, ansvarlighed og tillid. Virksomheder kommunikerer ofte gennem klare regnskaber, risikostyringspolitikker, etiske retningslinjer og anti-korruptionsprogrammer. ESG-rapportering (miljø, sociale forhold og selskabsstyrelse) og investorrelationer er også vigtige måder at fremme gennemsigtighed på over for kunder, medarbejdere og investorer.

Måling og praksis indebærer brug af åbne data, offentlige portaler, krav om regularitet og standardisering af rapportering samt mekanismer for borger- og medarbejderinvolvering. Internationalt har initiativer som open data- og åben regeringspartnerskaber haft betydning for at fremme gennemsigtighed på tværs af sektorer.

Udfordringer inkluderer balance mellem privatliv og åbenhed, datasikkerhed, omkostninger og risiko for misforståelser. Nogle kritikker påpeger også, at gennemsigtighed ikke nødvendigvis fører til bedre beslutninger uden relevante kontekster og produktive processer.