omkostninger

Omkostninger betegner de ressourceforbrug, et foretagende har i forbindelse med produktion og levering af varer og tjenesteydelser. I regnskabet registreres omkostninger som en del af resultatopgørelsen og måles i forhold til den indtjening, de bidrager til. Udgifter refererer ofte til betalingstransaktioner i perioden; nogle udgifter giver til gengæld ikke straks en omkostning, hvis de fører til aktivanskaffelser eller investeringer.

Omkostninger kan opdeles på flere måder. En grundlæggende opdeling er mellem faste omkostninger og variable omkostninger. Faste omkostninger er uafhængige af produktionsomfanget i en given periode, for eksempel husleje og forsikringer. Variable omkostninger ændrer sig med produktionen, som råmaterialer, direkte arbejdskraft og visse energiomkostninger. Mange virksomheder har også semi-variable omkostninger, der har både faste og variable elementer.

Direkte omkostninger kan direkte henføres til et bestemt produkt eller en ordre, såsom råmaterialer og direkte arbejdskraft. Indirekte omkostninger dækkes ind gennem fordelingsnøgler og omkostningsfordeling og kaldes ofte overhead. Et omkostningsobjekt er typisk et produkt, en ordre eller en afdeling, som omkostningerne tildeles.

I ledelsesregnskab bruges omkostninger til beslutningsstøtte som prisfastsættelse, make-or-buy-beslutninger og budgettering. Vigtige begreber inkluderer marginalomkostning, bidragsanalyse og omkostningsvolumen-resultat-analyse (CVP). En klar skelnen mellem omkostninger og likviditet er også central i planlægning og styring.