domænespecifikke

Domænespecifikke beskriver produkter, sprog eller metoder tilpasset et bestemt domæne eller problemrum frem for generelle løsninger, der forsøger at dække mange anvendelser. Begrebet bruges særligt i softwareudvikling, dataanalyse og modellering til at pege på løsninger, der udnytter domænespecifik viden og regler for at udtrykke ideer mere præcist og effektivt.

Et centralt eksempel er domænespecifikke sprog (DSL’er), som er programmeringssprog eller notationssystemer designet til et snævert domæne. Eksempler inkluderer SQL til forespørgsler i databaser, CSS til udseende og layout af websider, samt VHDL eller Verilog til beskrivelse af hardware. Der findes også domænespecifikke modeller eller rammer (frameworks) og notationssystemer til specifikke sektorer som medicin, finans eller processstyring.

Fordelene ved domænespecifikke løsninger omfatter højere produktivitet, bedre læsbarhed og validering, samt muligheden for at indføre domænebaserede sikkerheds- og kvalitetssikringstiltag. De kan desuden reducere fejl ved at give udtryk, der nærmest taler samme sprog som fagudøveren i domænet. Ulemperne inkluderer en større indlæringskurve, risiko for lukkethed eller fragmentering, samt vedligeholdelses- og integrationsudfordringer med mere generelle værktøjer og systemer.

Design af domænespecifikke løsninger kræver afvejning af omfang, om det skal være interne eller eksterne DSL’er, og hvordan de bedst interopererer med eksisterende teknologier og processer.