domænebaserede

Domænebaserede henviser til en tilgang, hvor metoder, modeller eller systemer er udformet og tilpasset specifikke domæner – dvs. områder, kontekster eller sæt af krav. En domænebaseret tilgang hviler på domænespecifik viden, terminologi og data og søger at udnytte disse særegenheder i stedet for at anvende en generisk løsning på tværs af domæner.

Anvendelserne er brede. I informationsteknologi og it-sikkerhed bruges udtrykket ofte om domænebaseret adgangskontrol og identitetsstyring, hvor rettigheder og legitimationsoplysninger styres inden for et sammenhængende domæne (for eksempel i virksomhedsnetværk med et centralt domæne). Dette muliggør konsistente politikker og lettere administration, men kræver også domænespecifik konfiguration og vedligeholdelse. Lignende tilgange ses i domænebaseret trusselsmodellering, der fokuserer på sårbarheder og angreb, som er karakteristiske for et givent domæne.

I forskning og dataanalyse knytter domænebaserede metoder sig til brug af domæneviden. Eksempler er domænebaseret tilpasning (domain adaptation) i maskinlæring, hvor modeller tilpasses data fra et særligt domæne; og domænebaserede forudsigelsesmodeller, der inkorporerer domænespecifik ekspertise. I biovidenskab henviser domæner ofte til proteindomæner eller funktionelle domæner, hvor annotation og funktionstildeling kan være domænebaseret.

Fordele ved domænebaserede tilgange inkluderer øget relevans, forbedret præcision og mere effektiv udnyttelse af eksisterende viden inden for et bestemt område. Udfordringer omfatter behovet for domæneekspertise, øget kompleksitet og risiko for snæver fokusering, hvis der ikke tages hensyn til tværgående kontekster.

Se også: domæne, domænebaseret design, domain knowledge.