Migræne

Migræne er en tilbagevendende neurologisk lidelse præget af episoder med moderat til svær hovedpine, ofte pulserende og ensidig. Anfaldene varer typisk 4 til 72 timer og ledsages af kvalme eller opkastning samt følsomhed over for lys (fotofobi) og lyd (fonofobi). Mange oplever også nervesystemets særlige aura-funktion, som kan være forstyrrende synsforstyrrelser, prikken eller taleforstyrrelser inden eller i begyndelsen af smerten.

Der findes migræne uden aura og migræne med aura. Kronisk migræne defineres som hovedpine på 15 dage eller flere om måneden i mere end tre måneder, hvoraf mindst otte dage beskrives som migræneanfald. Told omhyggeligt, dette betegner hyppige og invaliderende tilfælde.

Årsag og patogenese involverer sandsynligvis trigeminovaskulære mekanismer og signalstoffet CGRP. Genetiske faktorer spiller en rolle, og miljømæssige triggere som stress, søvnforstyrrelser, hormonelle ændringer (for eksempel ved menstruation), visse fødevarer, alkohol samt vejr- eller lysændringer kan udløse anfald.

Diagnose baseres på kliniske kriterier ( IC HD-3). Typisk kræves mindst fem episoder, varighed 4–72 timer, og mindst to af faktorerne: unilateralitet, pulserende karakter, moderat til svær intensitet og forværring ved fysisk aktivitet; samt mindst ét af kvalme/opkast eller sensitivitet for lys og lyd. Andre tilstande bør udelukkes.

Behandling deler sig i akut og forebyggende. Akut behandling omfatter NSAID eller paracetamol, samt triptaner og antiemetika ved behov. Forebyggende behandling kan være beta-blokkere, calciumkanalblokere, visse antidepressive midler og antikonvulsiva; nyere CGRP-hæmmere tilbydes ved tilbagevendende eller kronisk migræne. Livsstilsændringer som regelmæssige måltider, søvn, væske, motion og identifikation af triggere kan reducere hyppigheden.

Migræne påvirker livskvalitet og arbejdsfunktion og rammer omkring en til tolv procent af voksne globalt, oftere kvinder end mænd. Mange får færre anfald med stigende alder, men en del udvikler kronisk migræne.