Hukommelsestab

Hukommelsestab er en tilstand karakteriseret ved nedsat evne til at gemme, fastholde eller genkalde information og begivenheder. Tilstanden kan være midlertidig eller permanent og kan påvirke forskellige typer hukommelse, herunder episodisk hukommelse (personlige begivenheder), semantisk hukommelse og arbejdshukommelse. Årsagerne spænder fra hjerneskade og sygdom til forgiftning og psykologiske faktorer.

Typiske former inkluderer anterograde amnesi (manglende evne til at danne nye minder efter udbrud), retrograde amnesi (tab af minder før udbrud), og global amnesi (manglende evne til at danne eller sende minder i en periode). Transient global amnesia er en kortvarig, plutselig hukommelsestab. Dissociativ amnesi er hukommelsestab som følge af psykologiske traumer og kan påvirke hukommelsen af langvarige begivenheder eller identitet.

Årsagerne inkluderer hjerneskade (traume, hjerneblødning), slagtilfælde, infektioner (encephalitis), neurodegenerative sygdomme (for eksempel Alzheimers sygdom og andre demensformer), mangeltilstande (thiaminmangel ved Korsakoff-syndrom), alkohol- eller stofmisbrug, visse medikamenter, iltmangel, samt alvorlig stress eller psykologiske traumer.

Diagnose stilles gennem medicinsk historie, neurologisk undersøgelse, neuropsykologiske tests og billeddiagnostik som MR- eller CT-scanning for at finde skader eller sygdomme i hjernen.

Behandling afhænger af årsagen. Den underliggende tilstand bør behandles, og der kan være behov for kognitiv træning, hukommelsesstøtte og sikkerhedsforanstaltninger i hverdagen. Nogle former for hukommelsestab kan forbedres med behandling, mens andre er permanente.

Forebyggelse fokuserer på hjernesundhed: regelmæssig motion, sund kost, rygestop, tilstrækkelig søvn, mental stimulation og kontrol af risikofaktorer som diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol. Tidlig behandling af skader og infektioner kan begrænse varighed og sværhedsgrad.

---