opgørelsesmetoder

Opgørelsesmetoder er procedurer og teknikker, der anvendes til at fastlægge tal og resultater i en række sammenhænge. Inden for regnskab og finans bruges de til at opgøre omkostninger, indtægter, aktiver og forpligtelser samt til at præsentere et retvisende billede af en virksomheds økonomiske situation. I forskning, offentlig forvaltning og planlægning anvendes de til at indsamle, behandle og opsummere data, så resultaterne kan sammenlignes og evalueres.

Hovedkategorierne af opgørelsesmetoder spænder fra registrering og dokumentation til estimering og beregning. Der skelnes ofte mellem manuelle og automatiserede processer, samt mellem direkte målinger og fordelingsmetoder. Regnskabsmæssige opgørelsesmetoder omfatter eksempelvis periodisering, fordeling af omkostninger (overhead), afskrivninger og værdiansættelse, mens data- og statistiske opgørelsesmetoder omfatter stikprøvebaserede estimeringer, interpolation og extrapolation, og imputering af manglende data. I tidsserier og modellering anvendes også metoder som regression og forecast.

Et væsentligt krav til opgørelsesmetoder er kvalitet: resultaterne skal være til at stole på. Derfor bør metoderne være gennemsigtige, konsistente og reproducerbare, og de bør dokumenteres og eventuelt valideres i forhold til gældende standarder og branchepraksis.

Valg af metode afhænger af formålet, tilgængelige data, krav til nøjagtighed og tidsrammen for opgørelsen. God praksis indebærer også løbende revision og opdatering af metoder, så de afspejler nye data eller ændringer i forholdene.