miljøforringelse

Miljøforringelse betegner forringelse af miljøets tilstand og de tjenester, det leverer, som følge af menneskelig aktivitet og naturlige processer. Det omfatter forurening af luft, vand og jord, tab eller forringelse af biodiversitet, jord- og vandressourers nedsmeltning eller udtømning, samt ændringer i økosystemers funktion og modstandsdygtighed.

Årsagerne spænder bredt og inkluderer industri og energiudvinding, landbrug med intensiv praksis og pesticider, skovrydning, urbanisering og affaldsproduktion samt utilstrækkelig affaldshåndtering. Væsentlige mekanismer er luft- og vandforurening, eutrofiering af vandmiljøer, jorderosion og nedbrydning af jordens kvalitet samt artsudrydelse og tab af økosystemtjenester.

Konsekvenserne omfatter nedsat adgang til rene ressourcer, mindre fødevaresikkerhed, ringere vand- og luftkvalitet, øgede sundhedsrisici og økonomiske omkostninger ved konvertering af arealer, genopretning og tilpasning til klimaforandringer. Mange konsekvenser rammer særligt sårbare samfund og økosystemer.

Måling og styring af miljøforringelse sker gennem miljøindikatorer, overvågningsprogrammer og lovgivning. Forebyggelse og afbødning omfatter bæredygtig planlægning, reduktion af forurening, genbrug og genopretning af økosystemer samt incitamenter for grøn innovation og cirkulær økonomi.

Miljøforringelse forbindes med bredere spørgsmål om bæredygtighed, folkesundhed og naturforvaltning og kræver koordineret indsats mellem offentlige myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund.