myndigheder

Myndigheder er offentlige organer og institutioner med beføjelse til at gennemføre love, regulere samfundsforhold og levere offentlige tjenester. Begrebet dækker den formelle kompetence til at handle i offentlighedens navn og til at træffe bindende beslutninger inden for et givent område. I en dansk sammenhæng omfatter myndigheder centralforvaltningen, regioner og kommuner samt uafhængige tilsyns- og regulatoriske organer.

I centralforvaltningen findes ministerier og styrelser, der udformer regler og administrerer politikken. Regionalt og lokalt styres af regioner og kommuner, som varetager borgerrettede ydelser og service. Derudover findes uafhængige eller selvejende myndigheder, der fører tilsyn og regulering inden for specifikke sektorer og ofte opererer med en vis autonomi fra daglig politisk styring.

Hovedopgaven for myndighederne er at implementere love og regler, udstede tilladelser og licenser, føre tilsyn og sikre overholdelse. De leverer eller organiserer offentlige ydelser inden for områder som sundhed, uddannelse, miljø og transport og kan træffe administrative afgørelser i sager om rettigheder og pligter.

Beslutningerne er normalt underlagt politisk ansvar gennem ministre og Folketinget, og kan prøves ved domstolene. Myndighederne underlægges også revision og tilsyn fra uafhængige instanser samt af ombudsmanden og andre klageinstanser.

For borgere og virksomheder betyder myndighederne, at love håndhæves, at tilladelser udstedes, og at offentlige ydelser leveres. Borgerne har ret til oplysninger og kan normalt klage over beslutninger gennem fastlagte forvaltningsprocesser og klageveje.