folkesundhed

Folkesundhed er den del af sundhedsarbejdet, der fokuserer på befolkningers sundhed frem for individuelle patienters behandling. Den omfatter organiserede indsatser fra stat, regioner, kommuner og civilsamfundet for at forebygge sygdom, fremme sundhed og mindske sundhedsforskelle.

Hovedområderne inkluderer overvågning af befolkningens sundhedstilstand, beskyttelse mod miljø- og livsstilsrisici, vaccination og udbrudsberedskab, sundhedsfremme og forebyggelse af både smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme. Folkesundheden anerkender, at sundheden påvirkes af sociale, økonomiske og miljømæssige determinanter såsom indkomst, uddannelse, boligsituation og luftkvalitet.

Metoderne omfatter epidemiologi og biostatistik, udvikling af politikker, tværsektorielt samarbejde og risikokommunikation. Tiltag kan være vaccinationsprogrammer, screeninger, sundhedsoplysning, regulering af produkter og forbedringer af levestandarden.

Indikatorer som forventet levetid ved fødslen, dødelighed, forekomst af sygdomme og skader, sygdomsbyrde (DALYs) og vaccinationsdækning bruges til at måle fremskridt. Etik og lighed er styrende principper med fokus på at mindske forskelle mellem regioner og grupper.

Styring og organisation: folkesundheden koordineres ofte af et nationalt sundhedsministerium eller -myndighed, i tæt samråd med regionale og lokale organer, forskningsmiljøer og internationale partnere som WHO. Udfordringerne omfatter aldrende befolkninger, stigende ikke-smitsomme sygdomme, klimaudfordringer, sundhedsforskelle og behovet for beredskab mod nye sundhedskriser.