kohortopfølgning

Kohortopfølgning refererer til en systematisk observation af en defineret kohorte over tid med formålet at undersøge forekomsten af og forløbet for bestemte hændelser, eksponeringer eller sygdomme. Den bruges til at kortlægge risikofaktorer, prognose, naturlig historik og effekter af interventioner i ikke-eksperimentelle forhold.

Kohorten kan defineres ud fra eksponering (forskning i hvilke faktorer der øger risiko) eller ud fra en allerede eksisterende tilstand ved baseline. Design og dataindsamling kan være prospektivt, hvor deltagerne følges fremad, eller retrospektivt, hvor data rekonstrueres fra registre og arkiver. Centrale elementer er en klar kohorte-definition ved baseline, eksponeringsstatus, tydelig fastlæggelse af endepunkter og håndtering af tab af deltagere.

Data kan indsamles fra kliniske registre, elektroniske patientjournaler, nationale registre, spørgeskemaer og biologiske prøver. Endepunkter kan omfatte sygdomsforekomst, dødelighed, livskvalitet eller andre sundhedsudfald. Analytisk kan kohortopfølgning omfatte beregning af incidensrater, risiko og anvendelse af tidsbaserede modeller (f.eks. Cox-regression) med tilpasning for konfunderende faktorer.

Fordelene ved kohortopfølgning inkluderer mulighed for at fastslå temporale sammenhænge og estimere risiko samt at undersøge flere udfald ud fra samme kohorte. Udfordringer omfatter lange tidsrum, omkostninger, tab af deltagere og risiko for confounding og informationsbias.

Etiske aspekter kræver godkendelse fra relevante myndigheder, informeret samtykke og overholdelse af databeskyttelseslovgivning. Anvendelsen spænder fra sikkerheds- og effekt-overvågning af behandlinger til studier af lange sygdomsforløb og folkesundhed.