spørgeskemaer

Spørgeskemaer er forskningsinstrumenter til systematisk indsamling af selvrapportering fra respondenter gennem et sæt spørgsmål. De anvendes bredt i samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og markedsforskning til at måle holdninger, adfærd, erfaringer og demografiske forhold. Fordelene omfatter standardisering og mulighed for stor stikprøvestørrelse; ulemper inkluderer bias og risiko for lav svarprocent.

Der findes forskellige typer: strukturerede spørgeskemaer med faste svarmuligheder (lukket spørgsmål), semistrukturerede skemaer der mixere lukkede og åbne spørgsmål, og fuldt åbne spørgsmål. Svarformater som Likert-skalaer, semantiske differentialer og rangeringsopgaver er almindelige til at måle holdninger og intensitet. Interviews kan supplere eller erstatte selvadministrerede skemaer.

Ved udformning bør man bruge klart, neutralt sprog, undgå dobbeltnegativitet og ledende formuleringer, og sikre en logisk rækkefølge. Forsøg at operationalisere begreber som præcist som muligt, og gennemfør en pilotundersøgelse for at identificere misforståelser og tekniske problemer. Overvej oversættelse og kulturel tilpasning ved transkulturelle studier.

Implementeringen kan være online, på papir, telefonisk eller ansigt til ansigt. Kvaliteten afhænger af responsraten, repræsentativitet og håndtering af manglende data. Etik og privatliv bør overholdes med samtykke, anonymitet og sikring af data. Begræns bias ved tilstrækkelig fordeling af spørgsmål og randomisering af ordre.

Analyse og vurdering af spørgeskemaets kvalitet omfatter reliabilitet (for eksempel Cronbachs alfa) og validitet (indholds-, konstruktvaliditet og kriterievaliditet). Data kan analyseres med deskriptiv statistik og inferentielle metoder, og ved hjælp af faktoranalyse for skalaer eller regressionsmodeller for relationer mellem variable. Resultaterne fortolkes i lys af undersøgelsens begrænsninger.