fastlæggelse

Fastlæggelse er handlingen at fastlægge eller bestemme noget gennem en formel proces. Ordet stammer fra verbumet fastlægge, som betyder at lægge fast eller sætte fast, og substantivet betegner selve handlingen eller processen. I dansk brug dækker fastlæggelse bredt, fra definering af kriterier til fastsættelse af rammer og vilkår.

Anvendelsesområderne spænder vidt. I juridiske og offentlige sammenhænge omfatter fastlæggelse vedtagelse af love og regler, fastsættelse af takster og betalingsbetingelser, fastlæggelse af vilkår i kontrakter samt fastsættelse af standarder og procedurer. I planlægning og forvaltning bruges ordet om fastsættelse af mål, tidsrammer, budgetter og politikker. I forskning og statistik anvendes det om fastlæggelse af variabler, definitioner og målemetoder.

Procesforløbet for fastlæggelse indebærer typisk identifikation af formål, dataindsamling og analyse, konsultation med interessenter og høring, udarbejdelse af udkast, faglig og juridisk vurdering samt endelig beslutning og offentliggørelse. Gennemsigtighed og forudsigelighed i processen er centrale kvalitetskriterier, ligesom der ofte kræves dokumentation og offentlig vurdering.

Kort sagt er fastlæggelse en central mekanisme til at etablere rammer, krav og kriterier, som organisationer og myndigheder anvender for at styre handlinger og beslutninger.