fastsætning

Fastsætning betegner handlingen med at fastlægge eller bestemme noget til en bestemt værdi, dato, betingelse eller regel. Det er en proces, hvor noget fastsættes som fast og uforanderligt eller endeligt. Ordet er sammensat af for- og rødroden fast og sætte samt suffikset -ning, og findes i både formelle og almindelige tekster.

Fastsætning anvendes bredt i offentlig forvaltning, erhvervsliv og andre områder til at beskrive etablering af rammer eller vilkår. Eksempler inkluderer fastsættelse af priser, fastsættelse af tidsfrister, fastsættelse af normer eller krav samt fastsættelse af budgetter og planer. I praksis indebærer processen ofte analyse, forhandling og dokumentation for at sikre gennemsigtighed og stabilitet.

I juridiske og administrative tekster beskriver fastsætning den formelle beslutning om at gjøre et vilkår bindende, for eksempel ved fastlæggelse af regler, krav eller budgetrammer i kontrakter og lovgivning. Begrebet bruges også mere generelt i planlægning og regulering, hvor klare faste vilkår bidrager til forudsigelighed. Den tilsvarende nominalform er ofte fastsættelse; i dagligt sprog bruges også fastsætning og synonymer som fastlægning af vilkår.

Se også: fastsættelse, fastlæggelse, prisfastsættelse, tidsfastsættelse.