døsighed

Døsighed er en tilstand med nedsat årvågenhed og langsomme mentale og fysiske reaktioner, ledsaget af en stærk trang til at sove. Den ligger mellem fuld vågenhed og søvn og kan påvirke opmærksomhed, koncentration og reaktionsevne, hvilket kan have konsekvenser for arbejdsmæssige og trafikale aktiviteter.

Årsager er mange og kan være midlertidige eller kroniske. Hyppige faktorer inkluderer utilstrækkelig eller forstyrret søvn, skiftende døgnrytme (for eksempel jetlag), brug af sederende medicin som benzodiazepiner eller visse opioider, alkohol, infektioner og feber, samt metaboliske eller endokrine tilstande som hypoglykæmi, hyponatriæmi og hypothyreose. Neurologiske eller psykiske tilstande, herunder depression, demens og slagtilfælde, samt bivirkninger af antikolinerge eller andre lægemidler, kan også forårsage døsighed.

Symptomerne omfatter generel træthed, nedsat koncentration og hukommelse, langsomme bevægelser og tale, og en tydelig søvntrang, særligt i stillesiddende eller monotone situationer.

Diagnosen baseres primært på symptomer og klinisk vurdering. Lægen kan supplere med blodprøver for at udelukke metaboliske årsager og, hvis søvnforstyrrelser mistænkes, henvise til søvnundersøgelser (polysomnografi). Behandlingen fokuserer på at behandle underliggende årsag, forbedre søvnhygiejne og, hvis nødvendigt, justere eller stoppe udløsende medicin. I visse tilfælde kan vågengivende behandlinger overvejes.

Prognosen varierer alt efter årsag og behandling; mange tilfælde er reversible ved korrekt håndtering, mens vedvarende døsighed kræver længerevarende udredning og opfølgning.