dræberceller

Dræberceller er celler i immunsystemet, der kan ødelægge andre celler som virusinficerede, kræftceller eller fremmede celler. Den mest fremtrædende del af dræbercellerne er naturlige dræberceller (NK-celler) og cytotoksiske T-lymfocytter (CD8+ T-celler). NK-celler er en del af den medfødte immunitet og reagerer hurtigt uden tidligere eksponering. CD8+ T-celler hører til den adaptive immunitet og kræver antigenpræsentation og klonal ekspansion.

Dræbercellerne udsender cytotoksiske medikamenter, som perforin og granzymes, der udløser apoptose. NK-celler kan også reagere på celler med nedsat MHC klasse I eller stress-ligander og virker uden forudgående sensibilisering; de kan desuden udløse ADCC ved antistofbindelse via CD16. CD8+ T-celler genkender specifikke peptider på MHC I og dræber ved de samme mekanismer efter aktivering, eller ved Fas-FasL-signalering. Sammen bekæmper de intracellulære patogener og overvåger kræftceller; CTLs kan danne hukommelsesceller til senere respons.

Regulering sker gennem balancen mellem aktiverende og hæmmende receptorer for at forhindre autoimmunitet. Dysfunktion eller mangel på effektive dræberceller øger modtageligheden for virus og kræft. Klinisk spiller dræberceller en central rolle i immunterapi, herunder NK-baserede tilgange og T-cellebaserede behandlinger som adoptiv celleoverførsel og checkpoint-blokering.