Usikkerheden

Usikkerheden betegner graden af tvetydighed eller manglende sikker viden om en målværdi, et resultat eller en model. Den angiver, hvor sandsynligt det er, at den sande værdi ligger inden for et bestemt interval. I metrologi og videnskabelig måling skelnes typisk mellem tilfældig (slump) usikkerhed og systematisk usikkerhed. Tilfældig usikkerhed skyldes naturlig variation i måledata og kan ofte reduceres ved gentagne målinger. Systematisk usikkerhed stammer fra metoden eller instrumentet og kan føre til bias, hvis den ikke identificeres og korrigeres.

Usikkerheden kvantificeres og kommunikeres gennem mål som standardafvigelse, konfidensinterval eller sandsynlighedsfordeling. Kilder til usikkerhed omfatter instrumentfejl, prøveudtagning, modellantagelser, datakvalitet og beregningsmetoder. I praksis kan de forskellige kilder kombineres gennem fejl- og følsomhedsanalyse for at give et samlet usikkerhedsestimat.

Fremgangsmåder til håndtering af usikkerhed omfatter kalibrering af udstyr, validering af metoder, gentagne målinger, fejlanalyse og test af antagelser. Det er vigtigt at kommunikere usikkerheden tydeligt sammen med resultatet, især i beslutnings- og risikostyringssammenhænge.

I videnskab og teknik spiller en gennemsigtig behandling af usikkerhed en central rolle for troværdighed og reproducerbarhed. Den internationale reference for udtrykkelse af måleusikkerhed er GUM, Guide to the Expression of Uncertainty in Measurement.