måleusikkerhed

Måleusikkerhed er et mål for hvor sikker man kan være på et måleresultat. Den beskriver den forventede afvigelse mellem det observerede resultat og den egentlige værdi, givet de kendte kilder til fejl og de begrænsninger der følger af måleprocessen. Måleusikkerhed er ikke det samme som en fejl eller en fejlmargin; den kvantificerer usikkerheden i målingen som helhed og anvendes i rapportering og beslutningstagning.

Konceptuelt følger måleusikkerheden principperne i den generelle usikkerhedsramme (GUM). En måling består af et centralt resultat og en samling bidrag til usikkerheden. Disse bidrag kan være statistiske eller ikke-statistiske og kaldes ofte type A og type B. Type A er beskrevet gennem gentagne målinger og deres spredning. Type B er ikke-statistiske kilder som instrumentets opløsning, kalibreringsfejl, læsefejl, miljøforhold og modelafvigelser.

For at få en samlet størrelse anvendes kombinationen af bidragene, typisk via kvadratsummen af uafhængige bidrag, hvilket giver den samlede standardusikkerhed u_c. Den udvidede usikkerhed U = k · u_c giver et konfidensniveau (oftest k = 2 svarende til ca. 95%). Resultatet rapporteres ofte som målingen x med usikkerhed U, for eksempel x ± U, og ledsages af en angivelse af k og kontekst for anvendelsen.

Måleusikkerhed er centralt for sporbarhed, kvalitetsstyring og overholdelse af standarder, idet den giver et præcist og gennemsigtigt grundlag for vurdering af måleresultaternes troværdighed. Eksempler spænder fra længdemåling til temperatur, tryk og stofmålinger.