opløsning

Opløsning er et dansk ord med flere centrale betydninger, der spænder fra naturvidenskab til teknologi og samfundsforhold. Grundbetydningen knytter sig til handlingen at bringe noget i en ensartet væske eller tilstanden af en ensartet væske, der dannes ved denne proces. Opløsning kan også betegne graden af detaljer eller klarhed i et billede, en video eller et signal, samt den formelle afslutning af en organisation, virksomhed eller myndighed.

I kemi beskriver opløsning processen, hvor et stof (opløst stof) fordeles jævnt i et opløsningsmiddel og danner en homogen blanding. Det resulterende stof kaldes en opløsning. Faktorer som temperatur, omrystning og partikelstørrelse påvirker hastigheden af opløsningsprocessen og hvor meget der kan opløses, dvs. opløseligheden. Eksempler inkluderer sukker i varmt vand eller salt i vand. Opløsning kan også forstås i mere teknisk forstand som den fase, hvor der ikke længere er tydelige klumper af stof, fordi alt virker udlignet i opløsningen.

I teknisk og grafisk sammenhæng betyder opløsning graden af detaljer i et billede, en skærm eller et lydbid. Høj opløsning giver flere pixel eller prøver og dermed skarpere billeder eller mere præcis gengivelse af signaler. Opløsningen måles ofte som bredde×højde (for eksempel antallet af pixels) eller via enheder som dpi/ppi, og den påvirker standpunkter som tydelighed, grænser og farvedybde.

Opløsning anvendes også i juridiske og organisatoriske sammenhænge om afslutningen af en virksomhed, et partnerskab eller en politisk eller forvaltningsmæssig enhed. En opløsning indebærer typisk juridiske procedurer, afvikling af forpligtelser og fordeling af aktiver eller inddragelse af beslutninger, der førte til afslutningen.