opløsningsmiddel

Opløsningsmiddel er et flydende stof, der kan opløse et eller flere stoffer og dermed danne en homogen løsning. De bruges til fortynding, rengøring og til produktion af malinger, klæbemidler, trykfarver og andre kemiske produkter. De fleste opløsningsmidler er organiske væsker, men vand fungerer også som opløsningsmiddel i mange systemer. Opløsningsmidler inddeles ofte efter polaritet og kemisk familie: polare protiske (for eksempel vand, ethanol og isopropanol), polare aprotiske (som acetone) og upolære (som hexan og toluen). Egenskaber som kogepunkt, flygtighed og opløsningskraft bestemmer anvendelserne.

Sikkerhed og miljø er centrale: opløsningsmidler er ofte brandfarlige og kan være sundheds- eller miljøskadelige ved indånding eller hudkontakt. De bidrager til VOC-emissioner og luftforurening. Arbejdspladser kræver ventilation og beskyttelsesforanstaltninger, og affald skal håndteres efter gældende regler.

Regulering i EU omfatter klassificering og mærkning efter GHS, REACH-registrering og VOC-reguleringer for produkter. Der ligger også bestræbelser på at reducere forbruget af hårde opløsningsmidler og i stedet anvende vandbaserede eller lav-VOC løsninger samt alternative økologiske opløsningsmidler, f.eks. bio-baserede stoffer.