Talegenerering

Talegenerering er automatiseret skabelse af narrative tekster ved hjælp af computerprogrammer. Den dækker produktion af plot, karakterer, konflikter, miljø og stemning, ofte med fokus på en sammenhængende fortælling frem for enkeltstående sætninger. Talegenerering kan foregå fuldstændigt autonomt eller som støtte til menneskelige forfattere og spiludviklere.

Tilgangen varierer fra regler- og skabelonbaserede systemer og planlægningsbaseret generation til statistiske modeller og moderne neurale netværk. Tidlige systemer anvendte handlingsplaner og constraint-satisfaction for at styre plot og relationer. Siden er store sprogmodeller og andre maskinlæringsmetoder blevet dominerende, ofte kombineret med strukturelle komponenter som plotskemaer, karakterkartoteker eller tematiske restrictioner for at forbedre kohærens og konsistens.

For at sikre kohærens over længere tekster bruges ofte planlægningstrin, hvor høj-niveau mål fastlægges først, efterfulgt af lokal tekstgenerering. Nogle systemer introducerer regler for karakterudvikling, verdenslogik og tematisk progression for at undgå plothuller og inkonsekvente karakterer.

Væsentlige udfordringer omfatter langdistance-kohærens, vedvarende karakterstemmer og sikkerhedsmæssige bekymringer som bias, upassende indhold og misbrug. Evaluering af talegenerering er kompleks og kombinerer automatiske målinger af kohærens med menneskelig vurdering af kvalitet og engagement.

Anvendelser inkluderer videospil og interaktive fortællinger, uddannelsesværktøjer, skriveassistance og automatiseret content-produktion. Etiske overvejelser dækker ophavsret, ejerskab af genererede værker, kildeafgivelse og potentiel misbrug.

Historisk udvikling begyndte i forskningsmiljøer i 1980’erne med regler og planlægningsbaserede fortælling, og er siden forvandlet af fremskridt inden for statistisk modellering og særligt neurale netværk og store sprogmodeller.