ophavsret

Ophavsret, eller ophavsretsloven, er det juridiske system, der beskytter originale litterære og kunstneriske værker og giver ophavsmanden eneret til at udnytte og kontrollere brugen af sit værk. Den beskytter ikke idéen eller indholdet i sig selv, men den konkrete form eller udtryk, som værket er skabt i.

Ophavsretten opstår automatisk, når et værk er fastlagt i et håndgribeligt udtryk (f. eks. tekst, musik, billeder eller software). Som udgangspunkt tilhører rettighederne ophavsmanden; i arbejdsforhold kan rettighederne være overført til arbejdsgiveren gennem ansættelsesforhold eller en aftale.

De økonomiske rettigheder omfatter ret til at reproducere, distribuere, gøre værket offentligt tilgængeligt, offentligt fremføre og skabe afledte værker samt at lisensiere eller sælge disse rettigheder til andre. Moralske rettigheder giver ophavsmanden ret til at blive anerkendt som ophavsmand og til at beskytte værkets integritet, så ændringer ikke skader ophavsmandens ære eller renommé.

Varighed: for de fleste værker varer ophavsretten livstiden for ophavsmanden plus 70 år efter døden. Ved visse værker og forhold kan undtagelser gælde, herunder fælles værk og værker uden klart ophav. Efter udløbet af perioden falder værket i almen eje.

Begrænsninger og undtagelser tillader visse anvendelser uden samtykke, såsom rimeligt citat og undervisningsbrug, samt private kopier under visse vilkår; andre udnyttelser kræver tilladelse eller licens fra rettighedsholderen.

Internationale og håndhævelse: ophavsretlig beskyttelse er understøttet af Berne-konventionen og EU-lovgivning. I Danmark håndhæves ophavsretten gennem Ophavsretsloven, og krænkelse kan føre til erstatning, forbud og andre retlige sanktioner. Værker er beskyttet uanset om der er registrering eller ikke.