planlægningsbaseret

Planlægningsbaseret refererer til tilgange inden for kunstig intelligens og beslutningsstøtte, der hviler på eksplcit planlægning for at bestemme en sekvens af handlinger, der fører til et ønsket mål. I sådanne systemer bygges en model af verden, hvor tilstande, handlinger (med forudsætninger og effekter) og mål defineres, og et planlægningsalgoritme anvendes til at udlede en plan, der forbinder den nuværende tilstand med målet.

I praksis indebærer det at definere en initial tilstand, et sæt mål og et antal operationer, der ændrer tilstanden. En plan består af en rækkefølge af handlinger, der gennemfører ændringer i verden. Planer kan være optimale eller tilfredsstillende afhængigt af algoritmen og domænet, og hvis miljøet ændrer sig kan systemet genplanlægge.

Planlægningsmetoder omfatter klassisk planlægning som forward- eller backward-søgning, heuristisk søgning, planning graphs og hierarkisk planlægning (HTN). Formelle beskrivelser som STRIPS og PDDL bruges til at specificere tilstande og handlinger og derved generere planer.

Anvendelser findes inden for robotstyring, logistisk og produktionsplanlægning, automatiske agenters adfærd i software og spil, samt projektdesign og softwareudrulning. Planlægningsbaserede systemer kan inkorporere begrænsninger som tid, ressourcer og afhængigheder.

Fordelene inkluderer gennemsigtighed i beslutningsprocessen, muligheden for systematisk optimering og genanvendelighed af planer samt bedre overholdelse af regler og krav. Ulemperne er ofte høj beregningsmæssig kompleksitet, krav til præcise domænemodeller og behov for replanning i dynamiske eller usikre miljøer.

Planlægningsbaserede tilgange står i relation til planer og handling i kombination med læring, og de er tæt forbundet med områder som STRIPS, PDDL og HTN-planlægning.