Sikkerhedsscreening

Sikkerhedsscreening er en systematisk vurdering af potentielle sikkerhedsrisici hos personer, genstande eller begivenheder med det formål at forebygge skade, kriminalitet eller trusler mod mennesker, ejendom og infrastruktur. Den anvendes i lufthavne, ved grænsekontrol, i virksomheder og offentlige institutioner samt ved store arrangementer og i kritiske faciliteter.

Metoderne inkluderer identitet og dokumentverifikation, baggrund- og straffeattester, overvågnings- og adfærdsvurderinger samt biometriske teknologier som fingeraftryk og ansigtsgenkendelse. Screeningsprogrammer kan være forhåndsdefinerede eller løbende og fører ofte til beslutninger om adgang, yderligere undersøgelse eller afvisning.

Anvendelsesområderne spænder fra luftfart og transport til grænsepassage, forsyningssikkerhed og sikkerhedskritiske arbejdspladser samt store begivenheder og offentlige institutioner.

Sikkerhedsscreening er underlagt databeskyttelses- og privatlivslove, herunder GDPR i EU. Centrale principper er proportionalitet, dataminimering og gennemsigtighed, og persondata må kun opbevares så længe det er nødvendigt. Der er risici for bias og diskrimination, hvilket kræver løbende evaluering og dokumentation.

Kritik og udfordringer omfatter fejlrate (falske positiver og falske negativer), omkostninger og risiko for misbrug af data. Effektiviteten afhænger af klare procedurer, ensartede standarder og samarbejde mellem myndigheder og private aktører.