ansigtsgenkendelse

Ansigtsgenkendelse er teknologier og systemer, der identificerer eller verificerer personer ved hjælp af ansigtsegenskaber ud fra billeder eller video. Ved identifikation forsøger systemet at finde en person i en database, mens verifikation forsøger at bekræfte, at personen er den pågældende person.

Teknisk set analyserer algoritmer ansigtsegenskaber, konverterer dem til numeriske repræsentationer kaldet embeddings og sammenligner disse med en database eller et gældende referencebillede. Systemer kan være baseret på 2D-billeder eller 3D-sensorer; 2D-løsninger er ofte mere sårbare over for lys-, vinkel- og udtryksvariationer, mens 3D- eller infrarøde metoder kan være mere robuste. Moderne systemer bruger ofte dybe neurale netværk til at producere ansigts-encodings, som faciliterer hurtige og skalerbare opslag.

Anvendelser af ansigtsgenkendelse spænder fra personlige funktioner som ansigtslog-in og telefonadgang til sociale medier, markedsføringsanalyser, og sikkerheds- eller overvågningsformål. Brug i offentlige rum og retshåndhævelse er særligt omdiskuteret og kræver streng vurdering af lovgivning og etiske konsekvenser.

Udfordringerne inkluderer bias og uens nøjagtighed på tværs af befolkningsgrupper, risiko for fejlidentifikation, og bekymringer om privatliv og overvågning. Beskyttelse af biometriske data, samtykke, dataopbevaring og behovet for gennemsigtighed i anvendelsen er centrale emner. Regulering, såsom GDPR i EU og kommende AI-standarder, søger at afbalancere sikkerhed og rettigheder gennem krav til formål, proportionalitet og ansvarlighed.