Opløselige

Opløselige beskriver kemiske stoffer, der kan opløses i et opløsningsmiddel og danne en homogen opløsning. Det mest almindelige opløsningsmiddel er vand, men mange stoffer opløses også i organiske løsninger som ethanol eller aceton. Opløselighed måles normalt som hvor mange gram stof der kan opløses i 100 gram vand ved en given temperatur.

Faktorer, der påvirker opløseligheden, inkluderer temperatur, tryk, opløsningsmiddelets polaritet og stoffets egen kemiske struktur. Polære opløsningsmidler opløser polære og ioniske stoffer bedre end upolære midler. Øgning af temperatur øger opløseligheden for mange faste stoffer i vand, mens opløsningen af mange gasser falder med stigende temperatur. Tryk påvirker gassers opløselighed; for gasser i vand følger opløselighedens afhængighed Henrys lov. Tilstedeværelsen af fælles ioner kan også reducere opløseligheden betydeligt (fælles ion-effekt).

Opdelingen i letopløselige, sparsomt opløselige og uopløselige stoffer bruges bredt i undervisning og praksis. Letopløselige stoffer danner betydelige koncentrationer i vand ved 25°C; sparsomt opløselige danner kun små mængder, og uopløselige giver kun meget små mængder opløst stof. Eksempler: natriumklorid og sukker er letopløselige i vand; kalciumcarbonat og sølvklorid er sparsomt opløselige i vand.

Opløselighed har stor betydning for kemi, biologi, miljø og industri, herunder medisinens biotilgængelighed, næringsomdannelse og rensningsprocesser.