opløser

Opløser er et stof, der får et andet stof til at opløses ved at danne en opløsning. Opløsningsmidlet, som ofte omtales som solvent, er som regel en væske, men opløsningsmidler findes også som faste eller gasformige stoffer. Opløseligheden af et stof afhænger af opløsningsmidlet, temperatur og tryk.

I kemi opstår opløsning, når molekylerne i opløsningsmidlet interagerer med opløst stof og bryder bindingskravene, så partiklerne fordeles og omgives af opløsningsmidlets molekyler. Afhængigt af forholdene kan opløsningen være endotherm eller exotherm, og opløseligheden ændres med temperatur.

Et centralt begreb er „like dissolves like“: polære opløsningsmidler opløser polære forbindelser, mens upolære opløsningsmidler opløser upolære forbindelser. Derfor er vand et polært opløsningsmiddel og mange organiske opløsningsmidler som ethanol, acetone og methanol også polære. Upolære opløsningsmidler som hexan, toluen og benzin opløser typisk fedtstoffer og andre ikke-polære forbindelser. Afhængigt af stoffernes polaritet og størrelse kan nogle stoffer være dårligt opløselige i et givet opløsningsmiddel.

Anvendelser af opløsningsmidler er brede og omfatter rengøring, maling og lak, farmaceutisk og kemisk industriel produktion, laboratorieanalyse og forskellige affyrings- og rengøringsprocesser. Sikkerhed og miljøpåvirkning er vigtige hensyn: mange opløsningsmidler er brandfarlige, giftige eller flygtige organiske forbindelser (VOC’er). Ordentlig ventilation, korrekt opbevaring og forsvarlig bortskaffelse er nødvendig.