Ledskade

Ledskade betegner skader omkring et led og de strukturer, der omgiver det, herunder ledbrusk, menisker, ligamentsystemet og ledkapslen. Skaderne kan være resultat af akut-traume, overbelastning eller gentagen belastning og kan involvere flere væv samtidig. Ledskader forekommer i alle led, men er særligt almindelige i knæ, ankler, skulder og håndled.

Typer af ledskade spænder fra ligamentskader (forstuvninger), som ofte kaldes forstuvninger eller ligamentskade, til dislokationer (udløsnede led), meniskskader og bruskskader. Også brud eller fragmenter i ledflader kan opstå, især efter store traumer. Blandede skader, hvor flere strukturer er påvirket, er også almindelige.

Årsager omfatter pludselige vrid, fald, kollisoner i sport eller arbejde, samt længerevarende overbelastning. Symptomerne varierer efter skade, men typiske tegn er pludselig smerte, hævelse, nedsat bevægelighed, instabilitet eller deformitet samt smerter ved vægtbæring eller bestemte bevægelser. Diagnostik bygger på klinisk undersøgelse og billeddannelse; røntgen for knoglelæsioner, MR for blødt væv som ligamentskader og menisker, samt ultralyd i visse situationer.

Behandling afhænger af skadeart og omfang. Akut behandling involverer ofte hvile, is, kompression og elevation (RICE), immobilisering i kort tid og smertehåndtering. Genoptræning og fysisk terapi fremmer restitutionsprocessen. Kirurgi overvejes ved alvorlige ligamentskader, komplekse menisk- eller brusksår, eller ved brud med ledfunktion, hvor konservativ behandling ikke er tilstrækkelig. Rehabilitering og genoptagelse af aktiviteter er afgørende for prognosen, som varierer fra fuld tilbagevenden til vedvarende smerter eller instabilitet og øget risiko for slidgigt.

Forebyggelse omfatter styrketræning, balanceøvelser, korrekt teknik i sport, passende udstyr og passende opvarmning samt gradvis progression af belastning.