knoglelæsioner

Knoglelæsioner er ændringer i knoglevævet, som kan være godartede eller ondartede. De kan optræde i alle knogler og påvirke både kort og lang knogle, og de kan være fokale eller diffuse. Mange knoglelæsioner opdages ved billedundersøgelser af andre årsager.

Årsagerne varierer og omfatter udviklingsmæssige tilstande, godartede tumorer, maligne tumorer, infektioner og posttraumatisk ændringer. Benigne knoglelæsioner inkluderer blandt andre knoglecyster, ikke-ossificerende fibromer, fibrose dysplasi, enchondromer samt osteoid osteom og osteochondromer. Maligne knoglelæsioner omfatter osteosarkom, Ewing-sarkom, kondrosarkom, myelom og knoglemetastaser. Differentialdiagnoser inkluderer infektioner som osteomyelit og anden tumorudvikling.

Symptomerne varierer og kan være smerter, hævelse eller patologisk fraktur; mange læsioner er asymptomatiske og opdages ved billeddannelse. Røntgen er ofte første undersøgelse, efterfulgt af CT eller MR ved behov. Knogle-scintigrafi eller PET kan vise omfanget. Endelig vægtes ofte en biopsi for endelig diagnose.

Behandling afhænger af typen og placeringen. Benigne læsioner kan overvåges eller fjernes med curettage og knoglegraft; større eller symptomatiske læsioner kræver aktivitetstilpasning eller kirurgisk fjernelse. Maligne læsioner kræver onkologisk behandling med kirurgi, kemoterapi og sommetider strålebehandling. Prognosen varierer efter type, stadium og patientfaktorer.

Prognose og opfølgning afhænger af læsionstypen. Benigne læsioner har ofte god prognose, mens maligne læsioner kræver længerevarende behandling og systematisk overvågning.