Kropsfedtmålinger

Kropsfedtmålinger er metoder til at estimere andelen af fedtvæv i kroppen i forhold til samlet kropsmasse. Fedtvævet spiller en vigtig rolle i energilagring og hormonregulering, men for meget fedt er forbundet med øgede sundhedsrisici. Kropsfedtmålinger skelner ofte mellem essentielt fedt og lagret fedt og bruges i kliniske vurderinger, ernærings- og træningsplanlægning samt forskning.

De mest almindelige metoder inkluderer hudfoldsmåling med kalipre (skindfolds) på standardsteder, som kræver uddannet personale og giver god balance mellem pris og præcision; bioimpedansmåling (BIA), der estimerer fedtprocent ud fra kropsmodstand og er hurtig og bærbar, men påvirkes af hydrering og måltidsindtag; DEXA-scanning (dual-energy X-ray absorptiometry), der leverer detaljeret fordeling mellem fedt, fedtfri masse og knoglemasse og ofte anses for en gullstandard i forskning, men er mindre tilgængelig og dyr; hydrostatisk vejning (vejning under vand) og luftfyldt kropsvolumenmåling (Bod Pod) giver høj præcision og kræver forskelligt udstyr; nyere metoder som 3D-kropsskanning og ultralydsbaserede estimater vokser i anvendelse.

Anvendelser inkluderer overvågning af fedtmasse ved behandling af fedme, optimering af atletpræstationer og måling af ændringer ved kost- og træningsprogrammer. Begrænsninger omfatter variationer i hydrering, kost og træningsstatus samt at metoder ofte giver estimater i stedet for direkte måling af fedtvæv. Fortolkning bør ske i kontekst af den anvendte metode og den enkelte persons køn, alder og livsfase.

Standardisering er vigtig: brug samme metode ved hver måling, målen tidspunktet og sørg for ensartet forberedelse (undgå intensiv træning og store måltider før målingen), samt brug ensartet udstyr og beregningsmodel.