Fedtvævet

Fedtvæv, eller adiposevæv, er et specialiseret bindevæv, der primært består af adipocytter, som lagrer energi i form af triacylglyceroler. Cellerne rummer en stor fedtdråbe og har en perifer kerne. Fedtvævet udøver også endokrin funktion og fungerer som en reserve- og beskyttende væv.

Der findes tre hovedtyper: hvidt fedtvæv (WAT), brunt fedtvæv (BAT) og beige fedtvæv. WAT udgør størstedelen hos voksne og fungerer som energidepot samt som endokrint og parakrin kommunikationscenter. BAT kan omsætte energi til varme via proteinet UCP1 og er særligt udprøvet hos nyfødte og i visse voksenområder. Beige fedtvæv dannes i WAT under stimuli som kulde og træning og udviser øget termogenese.

Fedtvæv findes i subkutane områder under huden, visceralt omkring indre organer og i muskulære og andre depoter. Fordelingen påvirker stofskiftet og risikoen for metaboliske sygdomme.

Funktioner inkluderer energilagring som triglycerider, termisk isolation og mekanisk beskyttelse samt endokrin parakrin kommunikation gennem adipokiner som leptin, adiponectin og resistin. Disse signalstoffer regulerer appetit, insulin- og lipidstofskifte samt inflammatoriske processer og immunitet.

Struktur: fedtvæv består af adipocytter i en stromal-vascular fraktion med blodkar og immunceller. Udviklingen sker fra mesenkymale stamceller, og vævet kan ændre karakter gennem beige-omdannelse og øget lipolyse eller lipogenese.

Sygdomsrelationer: kronisk overskud af fedtvæv og dets inflammation spiller en central rolle i fedme, insulinresistens og metaboliske syndromer, mens utilstrækkeligt fedtvæv kan få andre konsekvenser.